Hvad står ÅOP for?

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. Ved hjælp af din ÅOP kan du se dine totale omkostninger ved optagelse af et lån. Man skal læse sin ÅOP som ens totale årlige omkostninger opgjort i procenter af det totale lånebeløb. Det vil sige at hvis din ÅOP er 10% og dit totale lånebeløb er kroner 10.000, så er dine totale omkostninger ved optagelse af lånet kr. 1000 om året.

Vi kan derfor bruge ÅOP som en indikator på hvor dyrt et lån er. Hvilket giver os muligheden for at sammenligne lån. Her er det bare vigtigt at man sammenligner 2 eller flere lån med samme parametre.

Låneudbydere skal oplyse om ÅOP

Låneudbydere er underlagt kreditaftaleloven, som siger at banker og låneudbydere skal oplyse ÅOP i forbindelse med tilbud af lån. Grunden til dette er at det skal være med til at gøre det nemmere for forbrugeren at gennemskue, hvor meget det vil komme til at koste at optage et lån i årlige omkostninger.

Her er nøgleordet “årlige omkostninger” fordi at selvom at det er med til at give et rigtigt godt overblik over hvad det kommer til at koste en forbruger over en periode på et år at have optage et lån. Så har det den ulempe at det bliver svært at læse ÅOP, når man optager et kviklån med henblik på at lån i en kortere periode end et år.

Et godt eksempel, er hvis man godt kunne tænke sig at låne 4000 kroner i 7 dage. Hvis vi helt hypotetisk siger at kreditomkostninger for denne låneperiode på 7 dage vil være 392 kr. Så vil vi kunne regne os frem til at ÅOP vil være 12,995,5 procent. Hvilket lyder helt hen i vejret, som noget man aldrig nogensinde skulle bevæge sig ud i. Selvom at vi kan se at kreditomkostninger ved at optage det her hypotetiske lån kun er på 392 kr. Et bevis for at ÅOP kan give et forskruet billede når man ønsker at optage et lån med en låneperiode der er mindre end et år. I det her eksempel 7 dage. Hvor mange ville sige god for at optage det her hypotetiske lån.

Vi kan derfor konludere at jo kortere en låneperiode er, desto større bliver ÅOP. Man skal derfor være opmærksom på at man kan komme ud for meget høje ÅOP ved korte låneperioder, som er meget typisk for når man gerne vil lån penge med et kviklån.

ÅOP er ikke den endelige procent der skal betales

Når det så er sagt, så er ÅOP en lille bitte smule misvisende. ÅOP kan gøre det meget mere overskueligt i forhold til hvor meget man skal regne med at komme af med i omkostninger ved optagelse af et lån. Det er bare vigtigt at man ved hvordan parametre er skruet sammen, sådan at man kan gennemskue hvad tallet fortæller.

Nu hvor vi har været over hvordan man ikke må misfortolke ÅOP, så er der stadigvæk enkelte steder man skal være opmærksom. Der er nemlig flere ting som har en indflydelse på beregningen af ÅOP, der kan være med til at give et forkert billede af virkeligheden.

Man skal derfor være opmærksom på følgende:

  • Fradrag
  • Løbetid

Fradrag

Fradrag gør det at optage et lån billigere end hvad der egentlig er oplyst som ÅOP. Da man  med fradrag kan trække renter fra i skat. Hvilket resultere i at man ender med færre omkostninger for det fulde lån, end hvad ÅOP’en antyder. Dette er en positiv ting for dig. Så du skal huske når du laver regnestykket om at optage et lån, ja så er der faktisk nogle renter som du kan trække fra i din årsopgørelse. Dette gør det billigere at optage lånet, end hvad din ÅOP egentlig viser dig.

Løbetid

Man skal også være opmærksom på at ÅOP falder i takt med at man forlænger løbetiden på et lån, men her skal man holde tungen lige i munde, fordi det betyder netop ikke at ens lån bliver billigere. Det som man hele tiden skal huske på er, at ÅOP er opgjort pr. år og løber ens lån over en længere periode end et år, ja så kan man godt få en forvrænget billede af virkeligheden. Man skal derfor også huske at dette kan gå begge veje. Hvis man derfor optager et lån med henblik på at betale det tilbage inden for et år, ja så viser ÅOP også et forkert billede, og så kommer man faktisk ikke til at betale ligeså meget som ÅOP opgiver.

Konklusionen på de 2 ovenstående punkter, er at man ikke altid skal lade sig skræmme af en høj ÅOP, før at man har taget alle tingene ind i regnestykker. Det kan nemlig i mange tilfælde vise sig at man skal af med mindre i total omkostninger, end hvad ÅOP’en hentyder til at man skal af med. Så selvom at ÅOP giver et godt overblik, så kan den også være misvisende. Det er derfor nødvendigt at vide hvordan man regner ÅOP ud, for at have den fulde forståelse af regnestykket.

Hvis du synes at ovenstående virker alt for kompliceret, så frygt ikke. Det eneste som man skal huske at tage i mente når man kigger på en ÅOP, er at det er opgjort pr. års basis. Det vil sige at det er de omkostninger man har pr.  år i procent af sit total lånebeløb.

Hvad dækker ÅOP over?

Nu har vi mere eller mindre fået står hvad ÅOP er og hvad det står for, samt hvordan vi regner det ud. Vi ved også at ÅOP er de totale omkostninger, og her kan du se hvilke elementer som har en indflydelse på din ÅOP.

Engangsomkostninger

  • Stiftelsesprovision
  • Gebyrer
  • Ekspeditionsgebyr
  • Dokumentgebyr
  • Tinglysningsafgift
  • osv.

Løbende omkostninger

  • Månedlige/Årlige kontogebyrer
  • Administrationsgebyr
  • Renter
  • Depotgebyrer
  • PBS gebyrer
  • osv.

Det er en del punkter og mange ting at holde styr på, og det er netop derfor at vi gerne vil have ÅOP oplyst, fordi så behøver vi ikke gå alle de punkter igennem. Konklusion til allersidst, må derfor være at en ÅOP er meget nyttig når man skal regne sine totale omkostninger ud for sit lån, man skal bare huske også at tage nogle ting i mente, da det ikke altid er det rigtige billede som ÅOP’en giver. En god tommelfingerregel er derfor kun at anvende ÅOP som en indikator, men at man selv lige skal sætte sig ned og lave regnestykker inden at man opgaver lånet. Typisk er låneudbyderne gode til at hjælpe en med dette, sådan at du kan få det rigtige overblik.